Bretteville har i løbet af sommeren påbegyndt en tiltrængt makeover. Huset er nu blevet vandskuret og mangler kun den sidste gang maling. Sidst på året vil Bretteville derfor kunne føre sig frem i fornemme gule klæder.
Siden Brettevilles start har mange gæster kommenteret facadens noget slidte udseende, der vidnede om husets fortidige brug og historie. Renovationen af huset sker i forbindelse med¨, at huset er blevet solgt.
Husets nuværende beboere følger renovationen med stor glæde og takker den nye ejer for at give huset den tiltrængte fornyelse, så facaden fuldt lever op til indholdet. Bretteville huser nemlig mange farvestrålende og idérige virksomheder.