Bretteville - et digitalt hotspot i NordjyllandLog ind
+ + + + + + + +

Bretteville jubler over nordjydernes teknikinteresse


Bretteville jubler over nordjydernes teknikinteresse
Torsdag 19. August 10 - 11:08

Bretteville og virksomhederne i iværksætterhuset er glade for de nyeste udtalelser, hvad angår nordjydernes interesse for smartphones. I Bretteville er der 3 virksomheder, der arbejder med smartphones, og de har længe påstået, at det ikke kun er i København, udviklingen sker. Og nu viser det sig, at de har ret!

I starten af august bragte Nordjyske.dk en artikel om nordjydernes store glæde for ny teknik. Denne artikel spredte stor glæde blandt virksomhederne, og gav nyt mod til udvikling af nye produkter.

Det, at flere nordjyder nu kaster sig over den nye teknik, vil i sidste ende gavne hele Nordjylland, da en øget interesse for ny teknik og smartphones hjælper til at Nordjylland bliver førende på området for digitale medier.

”Det er en stor forudsætning for vores firma, at folk har forståelse for den nye teknologi. Vi laver digitale oplevelsesprodukter til blandt andet forlystelsesparker, hvilket betyder, at brugerne skal have et vist kendskab til smartphones for at få den fulde oplevelse, som produktet kan levere. Derfor er det meget glædeligt, at nordjyderne nu er med på bølgen, da det vil styrke den fremtidige brug af vores produkter, hvilket gør det sjovere og mere rentabelt for os at udvikle nye produkter.” Udtaler Michael Petersen fra Ncouraged.

Udviklingen har altså været længe ventet, men nu viser nordjyderne, at de ikke er teknikforskrækkede. Nordjyderne har nemlig lagt sig helt frem i førerfeltet på linje med københavnerne.


Læs mere