Shareplay er medspil. Modspil. Samspil.
Vi er den væg, som du kan spille bold op af, hvis du har et projekt eller en idé, der går på tværs af medieplatforme. Regioner. Brancher. Og som udforsker mulighederne i den nye teknologi.
Shareplay er en ambitiøs tværmedial satsning iværksat af Region Midtjylland og Region Nordjylland. Formålet er at være med til at udvikle fremtidens mediesektor.
Vi spotter de muligheder, der ligger i arbejdet på tværs af medier og brancher. Presser på. Stimulerer. Og innoverer.
Shareplay er en service. Vi er facilitatorer. Vi har ikke svaret. Men vi er sultne efter at udforske og udvikle. Sammen.
Tværmediale initiativer er med til at skabe oplevelser og formidle indhold og viden på nye måder. Det kan udnyttes inden for flere sektorer. Vi nævner i flæng: Ældrepleje. Pædagogik. Turisme. Erhverv. Undervisning. Oplevelsesøkonomi.
Derfor rummer det tværmediale område også interessante perspektiver for de erhverv og sektorer, der ikke har medier som deres primære forretningsområde. Og vi vil hellere end gerne sparke døre ind til brancher, der ikke troede, det tværmediale område kunne komme dem til gode. For vi tror på spændvidde og mangfoldighed. Det skaber dynamik.
Shareplay gør gode idéer til virkelighed.
Vi indsamler ny viden og bringer den i spil i Shareplay Netværket. Vi vejleder, rådgiver, støtter. Og lytter.
Vi skaber møder mellem forskellige kreative, teknologiske og forretningsmæssige miljøer. For vi tror på den synergi, der opstår på tværs af kompetencer og interesser.
Med Shareplay Fonden kan vi sætte gang i udviklingen af virksomheder, projekter, produkter eller uddannelser inden for det tværmediale område. En udvikling, der skaber vækst på tværs af regionerne
Tendensen i samfundet i dag går imod øget brugerinvolvering, interaktivitet og fortælling på tværs af platforme.
Hvad denne tendens præcis vil udmønte sig i af spændende, fremtidige medieprodukter og -koncepter, ved vi endnu ikke. Men vi ved, at flere gør sig rigtig mange kvalificerede tanker om det. De tanker vil vi samle. Dele. Udforske. Udfordre. Og udvikle.
Målet er vækst, arbejdspladser og udvikling i regionerne.
http://www.shareplay.dk/