itai (Institut for teoretisk og anvendt informatik) skaber løsninger, hvor teknologi kan hjælpe med uddannelse, kompetenceudvikling, rådgivning og formidling. Det forgår blandt andet gennem e-læring, hvor virksomheden leverer nogle af markedets førende Learning Management Systemer, og sikrer at implementeringen forløber optimalt. Virksomhedens målsætning er, at fremme kendskabet til og anvendelsen af IT med henblik på at styrke den erhvervsmæssige udvikling.
Itai sælger og konfigurerer egne produkter, men sælger også produkter, som udvikles af faste partnere. Yderligere udvikler og implementerer virksomheden også integrationsløsninger, hvor data fra et system genbruges i et andet.
Itai tilbyder også løsninger, der sætter fokus på HR-indsatsen og kompetenceudvikling, der er målrettet udvikling og videndeling. Blandt andet hjælper virksomheden sine kunder med udarbejdelse af implementeringsplan for HR-indsatsen samt uddannelse af brugere og superbrugere af HR-software.